Evita test

Evita Test Complete undersøger alle fosterets kromosomer

Evita Test Complete er en blodprøve fra den gravides arm. Kan tages i uge 10+0 til 14+6.

Book tid online


Evita Test Complete isolerer hele og intakte fosterceller i den gravides blod. Disse fosterceller undersøges på samme måde, som væv fra en moderkageprøve med Array-CGH.

Evita Test Complete undersøger alle kromosomer og afslører både strukturelle og numeriske kromosomafvigelser. Evita Test Complete undersøger for microdeletioner ( f eks Angelman og Prader Willi syndrom) og mikroduplikationer ned til en størrelse på 5 megabaser ved hjælp af Array-CGH.

Evita Test Complete undersøger selvfølgelig også for de velkendte sygdomme, som Downs syndrom (trisomi 21), Edwards syndrom (trisomi 18), Pataus syndrom (trisomi 13), Turners syndrom (X0),  Klinefelters syndrom (XXY), XYY syndrom. Og du får selvfølgelig også kønnet at vide, hvis det ønskes. Evita Test Complete kan næsten sammenlignes med en moderkageprøve, som man får tilbudt, hvis der er mistanke om en kromosomfejl. Den eneste forskel er, at der kommer mere væv ud ved en moderkageprøve, og dermed har man mulighed for at gå endnu mere i dybden end 5 megabaser. Det vil dog være sjældent at en moderkage finder kromosomfejl ved en normal Evita Test Complete.

Gravid modtager gentest på Ultralydklinikken

Hvem er Evita testen egnet til:

Ganske kort kan man sige at Evita testen egner sig til alle gravide mellem uge 10+0 og uge 14+6.
Men vi uddyber det alligevel lidt her.

  • Alle som venter ét barn
  • Gravid med donor æg
  • Gravid efter IVF eller ICSI
  • Er mellem uge 10+0 og 14+6
  • Tidligere sygdom hos den gravide har ingen betydning 
  • Kromosom sygdom hos den gravide eller barnefader. Her vil vi gerne have specificeret hvilken sygdom, der er tale om.
  • Den gravides vægt betyder intet for at få et godt svar. Er du for overvægtig til Panorama og Harmony testen, skal du vælge Evita testen. Det samme gælder, hvis du er for overvægtig til, at der kan foretages moderkageprøve.
  • Hvis en moderkageprøve ikke kan udføres af den ene eller anden grund, og du har fået tid til en fostervandsprøve, så kan Evita testen hjælpe dig hurtigere til et svar, og det blot ved en blodprøve uden risiko for abort.

 

Hvem er testen ikke egnet til:

  • Gravid med tvillinger eller trillinger
  • Gravide som er længere end 14+6. Grunden til dette er at fosterets celler aftager i mængde frem til uge 20, hvor de næsten ikke findes længere.

 

Hvornår kan jeg vente svar fra din Evita gentest?

 

Laboratoriet bruger ca. 12 hverdag.

Ultralydklinikken for Gravide ringer til dig straks, vi har svar.

Du får rapporten sendt på en datasikret e-mail fra os.

 

Hvad er forskellen Evita Test Complete, Panorama testen og Harmony testen?

Evita Test Complete analyserer hele fosterceller, og er derfor næsten at sammenligne med en moderkageprøve. Blot taget som en blodprøve. Ved NIPT test (Panorama og Harmony) analyseres cirkulerende DNA fragmenter fra nedbrudte fosterceller.

DNA fra intakte fosterceller giver mulighed for at analysere alle kromosomer og ikke blot de få kromosomer, som det i øjeblikket er muligt at analysere ved cirkulerende DNA fragmenter.

 

Hvor sendes testen hen?

Blodprøven sendes til Vejle og efter ekstraktion af fosterets celler sendes cellerne til Klinisk Genetisk Afdeling på Aahus Universitetshospital i Skejby. Blodprøven bliver i Danmark under hele processen.

Svaret bliver registreret i Dansk Cytogenetisk Centralregister. Dette er fælles for alle genetiske undersøgelser i Danmark.

 

Hvordan foregår det hvis svaret er unormalt?

Hvis Evita testen viser at dit kommende barn har risiko for en kromosomfejl vil vores læger, som har mange års erfaring med genetiske sygdomme, kontakte dig og sammen vil vi lægge en plan for at du bliver henvist til dit fødested. Du vil også få grundig vejledning i den mistænkte sygdom, så du er godt forberedt på samtalen på hospitalet.

 

Hvad koster Evita Test Complete?

Testen koster 12.000 kr. Dette er inklusiv en ultralydscanning og rådgivning ved vores specialuddannet personale. Der sættes 45 min af til scanning og rådgivning.

 

Hvordan bestiller jeg Evita Test Complete?

Du kan bestille testen online på vores hjemmeside. Du er også meget velkommen til at ringe til os. Her kan du også få mere information om testen.

Testen kan tages mandag, tirsdag og onsdag. Dette skyldes at laboratoriet skal behandle blodet straks det ankommer.

Kontakt os gerne hvis du ønsker opringning af vores læger for at få mere at vide om testen egner sig til dig.