Babymave

Ultralydklinikken for Gravide har indgået et samarbejde med Marie fra Babymave.dk.

Det betyder at du nu kan få alle de ydelser, som Marie tilbyder, hos Ultralydklinikken for Gravide i Ny Østergade 5, 1101 K.

Vi har indrettet 2 skønne behandlingsrum, hvor du kan komme til gravid – og efterfødselsmassage, hindeløsning, akupunktur, fødselsmodning og fødselssamtaler.

Rummene er indrettet i samme holistisk stil, som vores andre rum på klinikken. Det betyder, at du vil mærke en ro og velvære, som vil give dig en ekstra dimension i dine behandlinger. Her er simpelthen dejlig at være.

Online booking

 

Om Marie fra Babymave.dk

Jeg hedder Marie og er mor til to skønne børn fra 2013 & 2014. Begge født på Hvidovre hospital.

Under begge graviditeter havde jeg voldsomt kvalme (hyperemesis), hvor bl.a. akupunktur blev min redning. Det blev starten på min beundring af akupunkturens kunnen under graviditeten.

Jeg har en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab, bachelor i ernæring & sundhed og har i flere år arbejdet med træning af gravide og metal forberedelse til fødslen. Jeg har med mine mange års erfaring i arbejdet med kvinder erfaret, at man via fysisk træning, visualisering, vejrtrækning/afspænding og viden om fødslen kan hjælpe kvinder med at få en mere tryg og rolig indstilling til fødslen.

Derudover er jeg i gang med drømmestudiet som jordemoder og er pt. tilknyttet Hvidovre hospitals fødeafdeling.

Fødsler er forskellige og kvinder er forskellige! Men én ting alle de fødende kvinder har tilfælles er, at dem der har haft en god fødselsoplevelse, har følt sig mentalt tilstede og haft brugt brugbare redskaber med vejrtrækning, afspænding og viden om fødslens faser.

Jeg har opstartet Babymave.dk, fordi jeg ønsker at støtte og vejlede dig i graviditeten med bl.a. akupunktur og rebozo samt at forberede dig på din rejse i det ukendte fødeland, så du bliver tryg og får dine egne redskaber til at navigere i både din graviditet og til den kommende fødsel. Partneren har en vigtig rolle under fødslen og derfor lægger jeg også altid fokus på ham/hende, og guider jer altid i, hvordan partneren støtter bedst muligt under hver af fødslens faser.

Baggrund:

  • Jordemoderstuderende KBH.
  • Kandidat i folkesundhedsvidenskab
  • Bachelor i ernæring og sundhed
  • Personlig træner – speciale i graviditet
  • Stud. Lægeeksamineret Klinisk Akupunktør

 

Babymave.dk tilbyder følgende behandlinger

Akupunktur

Når du bliver behandlet hos mig, gør jeg meget ud af at det skal være en mild og behagelig oplevelse for dig. Akupunktur er en behandlingsform som er særdeles effektiv under din graviditet og så er det en naturlig behandling, som hverken har bivirkninger for dig eller din baby. De fleste vil dog føle en varme og træthed i kroppen efter behandlingen.

Ganske kort fortalt er akupunktur en behandling med tynde engangsnåle, der stimulerer kroppens meridianbaner og derved kan bringe kroppen i bedre balance. Jeg anvender akupunktur til gravide, som døjer med bl.a. kvalme, bækkenryg gener og væskeophobninger.

Du kan få behandling for:

Kvalme/opkastninger

Halsbrand

Fertilitet

Lænde/bækkensmerter

Iskiassmerter

Symfysesmerter

Ligamentsmerter

Lægkramper

Ødemer (væske i kroppen)

Karpaltunnelsyndrom

Fødselsmodning

 

Gravid- og efterfødselsmassage (med/uden Hot Stones)

Giv dig selv forkælelse i slutningen af graviditeten og de bedste omstændigheder for at gå naturligt i fødsel. Eller tag en pause fra en travl hverdag og forkæle din krop med en omgang efterfødselsmassage.

Da jeg er uddannet diætist/træner og er pt jordemoderstuderende, har jeg et stort kendskab til den udvikling, som kroppen gennemgår i graviditeten. Gravidmassage kan både bruges som ren velvære og lindring til en krop, som specielt i slutningen af en graviditet, kan have behov for lidt aflastning. Massage i slutningen af graviditeten skaber velvære i krop og sind og derfor er kombinationen massage og modningsakupunktur fantastisk til at støtte din krop hen mod fødslen en snarlig fødsel.

 

Hindeløsning

Jeg tilbyder hindeløsning til dig, der ønsker at sætte gang i fødslen ved/over termin.

Vi vil først snakke om din graviditet, fordele/ulemper ved en hindeløsning og dine tanker om den nærtstående fødsel, hvorefter jeg vil undersøge dig indvendigt.

Når jeg foretager en hindeløsning, vil jeg indfører en finger i cervikalkanalen (skeden). Her foretages en cirkulær bevægelse på 360 grader langs det nedre segment for at frigøre hinderne.

Hindeløsningen giver lokal frigørelse af prostaglandiner. Ved frigørelsen af prostaglandiner vil din krop naturligt arbejde videre med produktionen som i mange tilfælde vil gøre, at du går naturligt i fødsel.

Hindeløsning betragtes som en relativt simpel intervention, der kan lette overgangen mellem graviditet og begyndende fødsel og derved nedsætte behovet for medicinsk igangsættelse.

Rebozo/forsøg på vending af baby

Denne session med rebozo og teknik til bækkenet fokuserer på bækkenet, og hvordan vi hjælper barnet mest hensigtsmæssigt ned i bækkenet. Ved hjælp af forskellige rebozo-øvelser og teknikker, der har sit udspring fra Spinning Babies vil vi sammen til denne session give optimale forhold for barnet på sin vej ned igennem bækkenet.

Nogle baby’er får lagt sig med numsen nedad – det vi på fagsprog kalder UK. Ved at benytte rebozo og teknikkerne fra Spinning Babies kan man øge chancerne for at barnet vender sig og får hovedet vendt nedad.

Man ved i dag at ved hjælp af øvelser både i graviditeten og under fødslen kan man mindske risikoen for at barnet placerer sig forkert under fødslen. Du/I lærer teknikker, der hjælper dig som gravid til gennem graviditeten at skabe balance i kroppen og dermed optimere, at jeres barn kommer godt ned i bækkenet. Det har stor betydning for fødselsudvikling og for jeres fælles fødselsoplevelse.

 

Personlig fødselsforbereldese

Jeg har altid fokus på jeres fødsel og fordi sessionen foregår kun for jer, så vi får skabt trygge rammer, og samtidigt giver rolige og afslappede forhold under sessionen.

Sammen vil vi gennemgå fødslens faser og barnets rotation igennem bækkenet så I får en bedre forståelse af den kommende fødsel så I kan gå trygge ind i den. Jeg vil give dig som gravid teknikker, så du selv kan navigere gennem din fødsel, og give dig konkrete teknikker til at håndtere den intense kraft veer har gennem vejrtrækning, afspænding og visualisering. Derudover vil jeg lære partneren nyttige akupressur-punkter og rebozo-teknikker, der kan være utrolig smertelindrende for den gravide under fødslen. Sammen vil vi skabe det bedste forløb for dig og din partner.

Det er mit ønske med denne fødselsforberedelse, at I føler jer godt klædt på med brugbare værktøjer, så I sammen går styrket og trygge ind i den kommende fødsel.