Tvillingescanninger
At vente tvillinger er helt specielt – en verden fyldt med dobbelt liv venter på at blive opdaget! Hos Ultralydklinikken for Gravide tilbyder vi den store ekspertise og erfaring, det kræver at scanne tvillinger (eller trillinger), og glæder os til at hjælpe dig med at få indblik i, hvordan dine kære små har det.
Du kan følge med i deres udvikling fra du er blot 5 uger gravid med den tidlige tvillingescanning.
Ønsker du at kende tvillingernes køn, kan vi fastslå dette fra uge 14 og frem til termin.
Endelig har du mulighed for at få den store oplevelse det er, at se dine tvillinger på ganske nært hold med en 3D/4D-scanning. Med denne scanning opnår vi det bedste resultat i uge 22-23.
Varighed, tidlig tvillingescanning: 15 min.
Pris: kr. 600,-
Varighed, kønsscanning, tvillinger: 25 min.
Pris: kr. 700,-
Varighed, 3D/4D tvillingescanning: 45 min.
Pris, dagtimer: kr. kr. 1.300,-
Pris, aften el. lørdag: kr. 1.500,-
Mere om den tidlige tvillingescanning
Allerede i uge 5 kan vi se, om du venter tvillinger, under forudsætning af, at tvillingerne ligger i hver sin helt adskilte fostersæk. Hvis tvillingerne deler moderkage, men har en hinde imellem sig, kan dette ses i 6 fulde uger. Først når man kan se et fosterhjerte slå, kan man nøjagtigt tælle, hvor mange fostre der findes.
Hvis tvillingerne har hver sin moderkage, vil 25% være enæggede, og 75% være tveæggede. Har tvillingerne samme moderkage, vil de 100% sikkert være enæggede.
Den helt tidlige tvillingescanning foregår vaginalt – altså en indvendig scanning. Hvis de små ligger til det, kan vi prøve at scanne 3D. Vi giver dog ingen garanti for, at det kan lade sig gøre så tidligt.
Venter du tvillinger, anbefaler vi, at du benytter dig af vores tilbud med tidlige scanninger med rabat. Alle scanninger efter den første giver du kun kr. 400,- for, helt frem til uge 13 – og du kan komme lige så ofte, du har lyst. Det er en kæmpe oplevelse, at se de små vokse frem!
Det får du med hjem ved den tidlige scanning:
- 3-4 billeder printet i sort/hvid.
- Skriftlig rapport med længden af fosteret, antal uger og dage, samt terminsdato.
- Vi sender billeder og korte film til din e-mail.
- Fin mappe til dine billeder og rapport.
Book tid online
Du finder ledige tider i vores online bookingkalender. Vi glæder os til at se dig!
»Tusen takk!«
Tusen takk for bra og profesjonell oppfølging. Dere er fantastiske, anbefalt til alle mine gravide venninner 🙂
Marte | Trustpilot
♥♥♥♥♥
Mere om kønsscanningen for tvillinger
Fra fulde 14 uger kan vi se dine tvillingers køn!
Det kan en stor oplevelse at finde ud af, hvilket køn, de kære små har, og vi gør vores bedste for at det skal lykkes. Hvis ikke de små ligger til det, så vi kan vise køn første gang, får du et nyt forsøg på vores regning.
Hvis du først ønsker at vide børnenes køn på et senere tidspunkt, kan det også lade sig gøre. Vi kan sagtens se kønnet, uden at du opdager det, og så får du en kuvert med hjem, med et sødt kort, hvor kønnet står på.
Tag en USB-nøgle med til dine billeder, eller køb én hos os for kr. 50,- . Vi kan også sendebillederne til din e-mail.
Til denne scanning sætter vi 15 min. af til dit besøg.
Det får du med hjem
- 5-6 billeder printet i sort/hvid.
- Billeder og korte film sendt til din mail.
- Et sødt tillykke-kort med børnenes køn.
- En mappe til alle dine billeder og svangrepapirer.
.
»Man føler sig tryg!«
Altid fantastisk hjælp og så søde mennesker.
Alle tager sig tid til en og man føler sig tryg.
Michala
♥♥♥♥♥
Den store 3D/4D tvillingescanning
Denne scanning er en fantastisk oplevelse, også for os – det er skønt at lave 3D/4D af tvillinger!
Vi anbefaler, at du kommer før uge 25, og helst i uge 22-23 – her er der bedst chance for at se begge børn på billedet samtidig. Enkelte gange kan man kun se det ene barn, idet den ene tvilling ligger ‘under’ den anden.
Ved tvillinger giver vi ikke ny scanning gratis, hvis I ikke kan se ansigtet på begge børn. Til gengæld garanterer vi, at I får mange sjove billeder med jer hjem, for tit kan man se de små puffe og sparke til hinanden, og måske også kramme og kysse hinanden.
Også et sundhedstjek
Denne scanning er også et sundhedstjek, og udregningen af tvillingernes vægt og størrelse er en stor del af dette. Vi måler hovedets bredde og længde, maveomfang og længden af lårbensknoglen. Ud fra disse mål udregner vi en vægt på børnene.
Vi måler også flow på navlesnoren, hvilket vil sige, at du kan høre hjertelyden, og vi kan se, om de små får næring nok.
Vi benytter de samme målemetoder, der benyttes på hospitalerne, og udregningen foregår via ASTRAIA, som hospitalerne også benytter. Du kan derfor let sammenligne med de mål, du får fra os med evt. tidligere mål, du har fra hospitalet .
Har du spørgsmål til lægen eller jordemoderen om din graviditet, så klarer vi også dem.
Det får du med hjem: Den store 3D/4D
- Flotte billeder printet i sort/hvid.
- 4-5 farvebilleder. Mulighed for tilkøb af flere.
- Skriftlig rapport med mål og vægt på begge tvillinger.
- Undersøgelsen kan optages på USB som én lang film og dine billeder gemmes også på den. Du kan medbringe din egen USB eller købe den på klinikken for 50 kr.
- Plastikmappe til dine kommende svangrepapirer samt vores rapport.
Book tid online
Du finder ledige tider i vores online bookingkalender. Vi glæder os til at se dig!
Vidste du?
Hvis du er medlem Sygeforsikringen Danmark kan du få kr. 300,- i tilskud til 3D/4D scanningen, hvis den udføres af en jordemoder og besøget er på 45 min. Vores jordemødre arbejder sædvanligvis på hverdage, og kun om dagen. Du skal derfor huske at fortælle, om du er medlem og ønsker at benytte dig af tilskuddet, når du booker en tid.